Mit speciale er børn og hypnose
Jeg arbejder med børn, der har svært ved at sove (hjemme eller ude), svært ved at gå i skole, har tankemylder eller i det hele taget ikke rigtig trives.
Som forældre kan det være svært at gennemskue hvorfor, da børn ofte har svært ved at at sætte ord på. De vil også helt instinktivt beskytte deres forældre, og vil ikke gøre dem kede af det.
Bekymringer kan mærkes. Både i kroppen og i sindet.
Hvis du eller skolen observerer nogle af disse symptomer, kan det være tegn på, at dit barn bekymrer sig for meget:
- ondt i maven
- ond i hovedet
- humørsvingninger
- uro
- vredesudbrud
- svært ved at falde i søvn
- svært ved at sove andre steder
- bange og angst for mærkelige ting
- nedtrykthed
- foretrækker at være hjemme eller sammen med familien
- svært ved at gå i skole
Book meget gerne en gratis forsamtale i klinikken
Hvis I gerne vil have jeres barn ind hos mig, er det VIGTIGT, at barnet er med på det.
Jeg anbefaler altid, at I kommer til en gratis forsamtale i klinikken, hvor I - og især jeres barn - kan mærke efter, om der er kemi og lyst til at arbejde sammen med mig.
Det er ALTID barnet, der bestemmer, om han/hun har lyst til at komme igen.
For uden jeres barns accept, er det spild af tid.
Hvis I bor langt væk. kan vi mødes over Skype.
Hvordan foregår en session?
Hver gang starter vi med, at en eller begge forældre kommer med ind.
Vi taler kort om, hvordan det går og hvad der er sket siden sidst - hvad har I som forældre lagt mærke til.
Når barnet føler sig tryg, går forældrene ud og venter i bilen lige udenfor (jeg har desværre ikke noget venterum).
Jeg arbejder hovedsageligt med hypnose, EFT og EFT tegneterapi. Men jeg kan også inddrage andre ting i terapien efter behov.
Jeg har tavshedspligt og jeg fortæller kun det videre til jer, som jeres barn ønsker, jeg skal fortælle. Det vil sige, det også er et frirum til at fortælle alt det, der er svært.
Vi afslutter altid en session med at vi samles i klinikken igen og taler om hvad vi har arbejdet med og hvad der skal være fokus på. Alt sammen efter aftale med barnet.
De tavse børn
Jeg anbefaler altid, at jeg er alene med barnet, mens forældrene sidder og venter i bilen udenfor.
Men jeg oplever også flere børn, der har brug for, at deres forældre er til stede under fx første session. Det kan være fordi barnet har svært ved at sige noget højt til fremmede eller generelt er usikre.
Hvis det er tilfældet , så finder vi ud af det.
Hvor mange gange skal der til?
Det spørgsmål får jeg selvfølgelig tit.
Børn er vildt hurtige til at lave forandringer - især via hypnosen.
Når det er sagt, så er hypnose ikke et kvik-fix og som regel anbefaler jeg en pakke med 3 sessioner. Det er i langt de fleste tilfælde nok til at komme i mål, med mindre der er nogen underliggende traumer.
Priser
En session på 60 min. koster 950 kr.
Hvis du køber 3 sessioner sparer du 20 % og skal betale 2.280 kr. Det er 760 kr. pr. gang.
Aldersgruppe
8-17 år.